Uhre Kirke er åben Kl. 9 - 17 fra 1. april til 1. november

Mange af fotografierne fra kirkerne kan ses i en større opløsning ved at klikke på det enkelte fotografi 
Se og hør DR-tansmissioner fra gudstjenester i Uhre kirke fra hhv. den 12. og den 19. februar; Læs mere nederst på siden.

Et lyst og ganske særligt kirkerum

Historie

Uhre Kirke er tegnet af arkitekterne Ulrik Plesner og V. Monrad og blev indviet i 1920. Den bestod af et stort, lyst kvadratisk skib, som mod øst mundede ud i et ligeledes kvadratisk kor et par trin højere end skibet. Skib og kor var adskilt med et træstakit, som gik igen på alterskranken og ved orglet, hvor det er bibeholdt. Det samme træmønster var på den flytbare døbefont på prædikestolen.  På væggene var træpaneler. Alt var i mørk ferniseret træ, hvilket gav kirken et dystert præg. Op gennem kirken strakte sig en bordeauxfarvet kokosløber, som endte ved alterbordet omgivet af et tæppe i samme farve.

I 1992/93 gennemgik kirken et større restaurering. I korvæggen mod øst blev der lavet en stor glasmosaikrude udført af kunstneren Helle Scharling. Ruden fremtræder som en eksplosion af farver og former i grønt, gult, rødt, blåt og hvidt. De blå farver samler sig til en korsform afbrudt af streger, som peger opad i jubel eller lovsang. Ruden er åben for mange fortolkninger.

Menighedsrådet bad arkitekten Kristian Kristiansen og kunstneren Helle Scharling om at foreslå en farvelægning af hele kirkerummet. Nu fremtræder kirken i en dristig og smuk farvesymfoni, hvor det grønne og gule er fremtrædende.

Tankerne ledes mod påsken og opstandelsen. 

Det store maleri på bagvæggen forestillende fødslen i stalden i Betlehem var tidligere ophængt som altertavle. Alt inventaret, bænke, døbefont, prædikestol og nummertavler, blev bibeholdt og malet sammen med den øvrige kirke.

 

Se mere om: Brande kirke 

Se mere om: Skærlund kirke

Mange af fotografierne fra kirkerne kan ses i en større opløsning ved at klikke på det enkelte fotografi. Billedet åbner derefter på en anden måde - og ved at klikke endnu engang på en detalje i fotografiet vil det blive fremvist omtrent i dobbelt opløsning (dog ikke fuld størrelse); Hvor man herefter kan gå på opdagelse i nogle af fotografiets detaljer. 

For at vende tilbage til hjemmesiden kan man blot klikke på Pil tilbage (pil mod venstre) øverst på siden.

Alle fotografierne forefindes ofte i de originale trykte forstørrelser i A2 format (8 gange større end almindeligt A4 papir) på Brande kirkekontor og kan ses ved henvendelse til Aksel Rauff - God fornøjelse.